Individuel korttidsterapi
Ved aktuelle problemstillinger som f.eks. sorg, krise, angst, depression og stress vil et kortere terapeutisk forløb som regel være tilstrækkeligt til at yde hjælp til selvhjælp.
Individuel længerevarende psykoterapi: Problemer, som har stået på i mange år, som f.eks. tidlige tab og traumer, kompliceret sorg, tilknytningsforstyrrelser og gamle fastlåste handlemønstre og følelsesmæssige reaktioner, vil typisk kræve et lidt længere forløb, hvis der skal opnås varige forandringer.
Parterapi
I alle parforhold opstår der før eller siden konflikter. Nogle af dem bliver ved med at dukke op og er svære at løse. I løbet af 3-5 sessioner vil det som regel være muligt at få åbnet op og give hjælp til, at I som par selv kan arbejde videre med at bedre kommunikationen og løse problemerne. Konflikter, der er rodfæstet i gamle traumer, kan kræve længere tid.
Psykologisk rådgivning og supervision
Der ydes især rådgivning inden for det kliniske og socialpsykologiske arbejdsfelt. For psykologer tilbydes supervision til opnåelse af autorisation.
Proceskonsultation
Virksomheder og institutioner kan her få rådgivning omkring organisationsudvikling og ledelsessparring.